Dartmoorponyen stammer fra Dartmoor i Devonshire i det sydvestlige England, hvor den kan spores tilbage til år 1012, hvor den første gang står omtalt i et testamente af ærkebiskop Aelfwald of Crediton i Devon.

Dartmoorponyen er ikke at betragte som ren, da der tidligere var tradition for at få blodfornyelse til sine ponyer, med de heste og ponyer der passerede på hovedtransportåren fra Exter til Plymouth, der går igennem Dartmoorheden. Ponyerne blev op igennem 1800-tallet tilpasset de forskellige behov indbyggerne på heden havde. Ponyerne blev brugt af bønderne som arbejdsheste på gårdene, fangerne på fængslet i Princetown anvendte dem som pak-ponyer, og til persontransport til og fra arbejde på heden. Nogle ponyer blev brugt i kulminerne, og blev krydset med ponyer af Shetlandstype, for at få mindre ponyer. Andre ville fremavle en større pony, og krydsede med araber, engelsk fuldblod, og hackney.

Registreringen af dartmoorponyer begyndes i 1898, hvor en komite fra The Polo Pony Society godkendte 72 hopper, som blev optaget i stambogen.

Begge verdenskrige gjorde voldsomme indhug i dartmoorpony-bestanden, og for at bevare bestanden lukkes efter 2. verdenskrig flere racetypiske ponyer ind i stambogen. Stambogen blev lukket i 1957 (dog med et tillægsregister for racetypiske ponyer, der var åbent yderligere nogle år).

De oprindelige ponyer havde flere farver end det kendes idag. Af de 72 hopper der oprindeligt blev registreret var den overvejende del sorte, brune og røde. Men der var også grå (herunder konstant-skimler også kaldet farvevekslere), dun (altså ponyer med palomino-gen) mørkebrune med mel-muler (Exmoor-farve), og en farve der kaldes “hjorteskinds-farvet”.

Dartmoorponyen fik sin gældende racestandard i begyndelsen af 1920-erne.

Dartmoorponyen må maks. være 127 cm høj, og kendetegnes ved at være rolig og omgængelig. En egenskab der gør dem egnet til børn og værdsættes højt blandt “pony-forældre”.

Dartmoorponyen må have alle farver, men må ikke være brogede. Aftegn skal være små. Dartmoorponyen kendes nemmest på dens lidt kompakte udseende, det gode temperament (og på brændemærket på låret!).

I England har “modefarven” på dartmoorponyer indtil for nylig været sort, mørk brun og brun. Røde ponyer er stadig ikke velsete på shows, hvorimod skimler i de sidste år, er blevet meget moderne igen! I Danmark findes mange skimlede dartmoorponyer, da tidligere tiders import af avlsmatriale hjembragte stærke gener for skimmel (eller var det de skimlede ponyer der blev brugt meget?). De danske avlere har i de senere år forsøgt at nedtone avlen af flere skimlede ponyer, ved at anvende brune eller sorte hingste. I andre lande hvor der avles dartmoorponyer, er der et begyndende ønske om at få skimlede avlsponyer tilbage i avlen. Så måske der her er en lille export-nice til opdyrkning?  

Man bliver aldrig for lille til en dartmoor!
 Augusta (4 år) rider slalom på Rosita -