Nyheder

Sidste nyt fra Mannerup’s Dartmoor

 

Fiola 20080402

Bedste dartmoorføl 2008 ved Dyrskuet i Roskilde og Landskåringen for dartmoorponyer; Babe´s Fiola
Far: Hisley Captain Cook
Mor: Jayde af Lundsbjerggård

10. august 2008
Af bare 4 føl har
Hisley Captain Cook allerede 2 fløjføl på afkomstlisten!
I denne weekend har der været afholdt landskåring for dartmoorponyer i både Sverige og Danmark. Til kåringerne var der besøg af en engelsk dommer. På begge kåringspladser blev det hoppeføl efter Captain Cook der løb med fløjtitlen. Og begge føl fik bedømmelsen “føl i absolut særklasse” af den engelske dommer.
Captain Cook har på trods af sin ufrivillige rolige bedækningssæson, bedækket 5 hopper. Desværre er ingen af disse mine egne hopper, men jeg glæder mig meget til at se de næste skud på stammen, nu hvor jeg må nyde de føl der bliver til i andre folde end min egen.

6-8. juni 2008
Dyrskuet i Roskilde bød på rigtig fine resultater for Mannerup-ponyerne.
Vores egen importerede hoppe, 2 årige
Okeleat Paprika, fik de sjældent opnåede 23p som 2-årig hoppe og en lovende bedømmelse.
Nu solgte
Jayde af Lundsbjerggård opnåede 23 p, og hendes hoppeføl Babe´s Fiola blev bedste dartmoorføl og nummer 8 ud af 21 i konkurrencen om skuets bedste føl.
Mannerup´s Pandora opnåede ligeledes 23 p, og en placering som nr. 6 af 13 i konkurencen om skuets bedste 3-årige hoppe

16. maj 2008
4 bedækninger = 4 hoppeføl!
Ønsketænkning? Ikke for årets føl efter Hisley Captain Cook. Årets sidste føl er folet idag, og blev brunt uden aftegn, ligesom de 2 andre hoppeføl. Det sidste, vores eget hoppeføl, bliver skimmel, også helt uden aftegn.

14. maj 2008
Rosita af Fæbæk har folet sit sidste føl. Hun fik hvad jeg havde ønsket mig; et kulsort hoppeføl - der bliver skimmel ;-)
Hoppeføllet; Mannerup´s Rosemary, er det sidste føl der foreløbig bliver til hos Stutteri Mannerup, da skilsmisse for en tid betyder, at vi kun har unge hopper tilbage, for at bevare vores hoppelinier.
Rosita af Fæbæk har hermed fået sit 7. og sidste føl. Hun er nu desværre blevet for gammel og slidt, og takker derfor af til de evige græsmarker ved juletid.
Hele familien vil nyde hendes sidste sommer, dejlige væsen, søde føl og fantastiske minder
Det er Majbritt der i den kommende tid vil forsøge at “holde skindet på næsen” af de tilbageværende ponyer.
Tak til Ann og Bianca for stor hjælp med at komme igennem vinteren, med hver et par ekstra ponyer i deres flokke

April 2008
Hisley Captain Cook besøger Sjælland i juni/juli, hvor han vil bedække hos Camilla Bjørnbak ved Skælskør. Der er her mulighed for at bedække et par ekstra hopper. Interesserede hoppeejere bedes kontakte Majbritt på tlf. 2938 7790 eller
majbritt@mannerup.dk for at reservere plads.

Feb 2008
Stutteriets mest avlsstabile hoppe Jayde af Lundsbjerggård er solgt til Camilla Bjørnbak Jensen, Skælskør.

Dec. 2007
Hisley Captain Cook bedækker på Fyn i 2008.
Vores nykårede dejlige dartmoor-hingst vil det næste års tid være at finde hos Ann og Esben Edal, Stutteri Edal på Fyn.
Pga. Ann´s graviditet og termin bedækker han dog kun Ann og Esbens egne hopper. Se evt. mere på
www.stutteriedal.dk.
Vi håber at han i 2009 kan være tilrådighed for flere hopper, og beder om forståelse for at sådanne beslutninger ikke træffes for at begrænse nyt blod til vores lille skare af dartmoor-hopper, men er truffet på baggrund af familiemæssige omstændigheder, der ikke gør det muligt med en alm. bedækningssæson.

Nov. 2007
Mannerups Vanilla er solgt til Helle Soelberg, Ribe, hvor hun forhåbentlig vil være en værdig erstatning for hendes søster Mannerup´s Clara, der desværre døde efter en mislykket foling i foråret.

 

 

26. maj 2007.
Velkommen til Ramona!


Vi har i en periode på 1½ år lånt Ramona af Magdalena Lindén i Sverige. Hoppens far Shilstone Rocks North Country Man blev importeret til Sverige som føl, og senere købt tilbage til Shilstone Rocks i England, hvor han nu både er i toppen af ride og
eksteriørshows. Ramona´s mor Bittleford Bouquet er
ligeledes fra England, morfar er Hisley Reaper. Ramona
bliver i år bedækket med Hisley Captain Cook, og senere på året fremstillet til kåring.

Billede: Johanne (8år) på Ramona.

Ramona  juni  2007 01602

William sept. 2007 023a

Mannerups William, 3 år, sept. 2007

Okt. 2007
Manneups William og Blue Willow er sammen taget Jylland, hvor de er solgt til Ridefysioterapeut Birgitte Gøtske, Skærgården ved Egtved. William har for os været en særlig pony, og han var derfor ikke let at give slip på. Men vi håber at hans nye omgivelser og mennesker bliver lige så glade for hans væsen og charme som vi har været.

Sept. 2007
Zeus bliver hos os. Vores 5-årige dartmoorvallak, som har været til salg i noget tid, bliver i Mannerup en tid endnu. Zeus er nemlig udlånt på halvpartsbasis til en dygtig rytter, der får ham over på den lokale rideskole. Dermed får vores egen Johanne også mulighed for at ride et sted hvor der er andre børn at dele glæderne med. Vi glæder os til at se Zeus blive brugt til det han er bedst til, nemlig som rar børnepony, til glæde for de børn der får fornøjelsen.

St. hestedag 2007 06602

Billede: Store Heste Dag i Roskilde, forest; 5 årige Augusta på Rosita af Fæbæk, dernæst Majbritt, årets 2 føl og bagerst Jayde af Lundsbjergård fremvist af Christian.

1. september 2007
På Store Heste Dag i Roskilde blev dartmoor-ponyerne vist i et lille engelsk show i Store Ring. Fra Mannerup var det følhoppernes tur til at komme med i byen, og med et par garvede damer som dem, blev Augusta´s debut som “show-rytter” en stor oplevelse. Der har i den sidste tid været travlt hos Christian´s mor, der har syet jakker mm. Tak til Ane Marie for tålmodigheden og de mange arbejdstimer.

19. august 2007
Statsskoven omkring Avnstrup Asylcenter på midtsjælland var i år rammen om årets Dartmoortræf 2007. 8 dartmoorponyer og 4 andre ponyer hyggede sig med deres ejere på en orienteringsridning / kørsel. Senere på dagen var der fælles grill. Det Sjællandske aktivitetsudvalg takker af for denne gang. Der søges nye medlemmer til udvalget; henvendelse til bestyrelsen, se mere på: www.dartmoor.dk

5. august 2007
Landskåringen 2007 blev en succes for vores engelskfødte dartmoorhingst
Hisley Captain Cook. Hingsten, der var “i byen” for første gang, vandt titlen som ÅRETS HINGST 2007.
Vores lånte svenske hoppe Ramona, blev kåret i den gode ende af 2. klasse A og bestod den frivillige hoppe-matrialprøve med 66p.
Begge ponyer blev redet af Anja i flot stil. Kæmpe STOR TAK til Anja for den flotte indsats

juli 2007
4 gode føl efter Oak Tree Play With Me.
Vores to 1.klasses skimlede følhopper har de sidste to sæsoner fået føl efter Oak Tree Play With Me. Vi kan se at de alle 4 har bedre fundament end deres mødre. De har alle 4 et SUPER omgængeligt temperament. De har et godt racepræg og udtryk, og de har alle mindre aftegn end deres mødre. Farven har også slået igennem; vi fik 1 skimmel, 2 mørkebrune og 1 sort. Meget ærgeligt at “Oak” skal tilbage til sin tyske ejer i år, men tillykke til de hoppeejere der nåede at bedække deres hoppe.

8. juni 2007:
Mannerup´s Pandora har i weekenden deltaget på Roskilde Dyrskue. Hoppen gik på fløjen i klassen for 2-årige hopper. På billedet herunder ses hun, sammen med sin ejer Camilla Bjørnbak Jensen i den spændende finale blandt samtlige 2-årige hopper i “Store Ring”. Tak til Camilla for en fin fremvisning, vi glæder os til at se jer igen.

Pandora Dyrskue juni  2007 03902
2-årige Mannerups Pandora og Camilla

7. juni 2007
Årets sidste føl kom til verden i morges. Endelig var hele familien taget på dyrskue, så der var fred til at fole....! Jayde af Lundsbjerggård “Viola” fik et dejligt lysebrunt hoppeføl efter Oak Tree Play With Me, som har fået navnet Mannerups Victoria Plum.

24. maj 2007:
Årets første føl kom til verden idag. Rosa (Rosita af Fæbæk) fik et fint hingsteføl. Den lille nye hingst skal hedde Mannerups Buzzard og er kulsort med en lille stjerne. Det bliver spændende at se om han bliver skimmel.

30. april 2007:
Vi søgte i januar om dispensation til optagelse af Hisley Captain Cook på Dartmoorforeningens hingsteliste for 2007. Svaret er netop kommet, og kan ses
her.

20. april 2007
Idag blev William trods MANGE overvejelser kastereret....
Den lille vallak tog et par timer efter indgrebet nogle flyvende runder på ridebanen - hvilket igen bragte tvivlen frem... men fra nu af er det spild af tid at fortryde!

25. marts 2007
Hisley Captain Cook som ved ankomsten fra England i december fik nogle knubs af sine nye “kammerater”, og i nogen tid har været småt gående på sin bagpart, er nu igen tilbage på sin oprindelige bevægelse. Hingsten havde under den korporlige velkomst, sandsynligvis fået nogle nerver i klemme i sit kryds. Dyrlæge Maria Mannfalk har givet ham kiropraktiske behandlinger og har nu erklæret ham frisk igen, hvilket tydeligt ses på hans bevægelser.

4. marts 2007
Nu er det besluttet....
Trods en formidabel trav, et eksteriør med rigtig meget dartmoorpræg, og et super temperament, bliver Manneups William kastereret inden længe.... Han er for lille! Kun 116 cm kunne han med lidt god vilje snige sig op på!
Om et års tid vil en lille rytter istedet kunne erhverve sig Sjællands måske mest velgående og charmerende vallak....

3. februar 2007
“Cappy” har nu startet sin rideponykarriere.....
Augusta (4½ år) har kastet sin kærlighed på hingsten, og hun strigler og rider, og har temmelig svært ved at forstå at, hingste kan være farlige at omgåes når man er 4½ år. “se mor han er slet ikke farlig....og så strigler hun løs....” Hingsten holder på ægte dartmoorvis øje med hvor Augusta befinder sig, og det er svært at opretholde en passende hingste-respekt, når han nu er så sød.

cappyaugusta0702

Augusta og “Cappy” i skoven

30. december 2006
På årets næstsidste dag havde 16 voksne og børn lagt turen forbi os, for at se de nye ponyer fra England. Desværre viste “Cappy” ikke helt samme frie bevægelse, som da han ankom for en måned siden, sandsynligvis pga. hans meget aktive liv på folden. De to hoppe-føl fik derimod vist deres gode bevægelser. Tak til alle for besøget og en hyggelig eftermiddag.

16. december 2006
Vi har byttet lidt rundt på ponyerne i foldene idag. Den ponyvallak der skulle være “Cappy” og William´s legekammerat måtte byttes ud med et par islændervallakker, da han ikke kunne finde ud af at lede flokken på en ordenlig måde. Med den nye sammensætning, får dartmoorhingstene lov til at lege lige så meget de gider - og det er meget!

10. december 2006
Nu er de nye ponyer for alvor faldet til, og kan alle gå i el-hegn. Vi har derfor inviteret til
ÅBENT HUS lørdag den 30. december 2006, for alle der har lyst til at se hvordan dartmoorponyer fra England kan se ud.

3. december 2006
Hoppefølne fik også en tur på fold idag, omend den ikke varede så længe.....de ville nemlig ikke gå i en fold for dem selv! De skøjtede igennem 3 el-hegn for at komme over til den store flok! og passerede så det 4. hegn da de blev jagtet ud! Ingen kom til skade men der var efterfølgende et lille oprydningsprojekt... Ingen af de hjemkomne ponyer har tidligere prøvet at gå i el-hegn, da de er fra en egn i England hvor der næsten kun findes stengærder og store trælåger. Vores hegn var ellers blevet forberedt med plastikstrimler og anden synlighed....men det var tilsyneladende ikke noget der kunne afskrække et par nyfravændte føl fra ønsket om livet i flokken.

2. december 2006
Hingstene hilste på hinanden idag! Vores knapt 3 årige William blev lukket sammen med knapt 4-årige “Cappy”. En ponyvallak kom også til for at bryde den højrystende og korporlige hilsen. De tre ponyer skal gå sammen i vores nybyggede løsdrift denne vinter, og det ser ud til at blive en aktiv succes. I England er det ikke ualmindeligt at man lukker 2-3 ældre dartmoor-avlshingste sammen på fold (uden hopper forståes!), for på denne måde at undgå at de isoleres i bokse og små folde. Hingst/vallak nr. 3 er med for at bryde ind, hvis legen bliver for voldsom.

1. December 2006
Så kom de tre ponyer endelig fra England. De havde været indervejs i ca. 40 timer, men var fine og ved godt mod da de ankom. Vognmanden havde ikke hæftet sig ved, at det var en hingst han havde i vognen, så han må have opført sig pænt på turen. De to hoppeføl havde stået sammen hele vejen, og var vokset en del siden vi så dem sidst. Alle ponyer er tætte, men korte i pelsen, så det blive spændende hvordan de klarer den danske vinter, der er koldere en i det sydvestlige England.

27. oktober 2006: Mannerup´s Clara sælges, og skal bruges som køre- og
avlshoppe.

10 oktober 2006: meddeles fra Nørlund Hestehospital et Hisley Captain Cook er
fuldstændig afstamningskontrolleret uden anmærkninger.

primo august 2006: hentes den sidste af 3 hopper, der alle har været til bedækning ved Oak Tree Play With Me på Fyn. (Hold fast hvor har vi set Storebæltsbroen i bil - med hestetrailer - mange gange!)

Juli 2006: igangsætning af afstamningskontrol på Hisley Captain Cook.
Processen vanskeliggøres af at Captain Cook´s far, "Crookety Bouncer" er død.
Heldigvis findes en blodtypebestemmelse af den gamle hingst på "Newmarket" i England.

Juli 2006: sommerferie og besøg på stutterier i Devon, England
Vi ser rigtig mange dejlige ponyer i den uge vi er på Dartmoor-heden. Målet
er at finde en solid hingst af god størrelse, der kan tilføre vores hopper
noget fundament og størrelse.
Vi ser og aftaler køb af Hisley Captain Cook, samt 2 hoppeføl fra Stutteri
Okeleat.

12. juni 2006: Samme nat foler “Viola” og vores islænder hoppe på “fødestue”-folden. Begge med hingsteføl. Begge folinger er gået uden problemer, kun 10 meter fra hinnanden.

31. maj 2006; Rosa foler et meget fint sortbrunt hoppeføl.

26-28 Maj 2006: Mannerups William udstilles på Roskilde Dyrskue. Han får en fin beskrivelse samt “store 22 point” af Martin Bloch.

Feb. 2006: Mannerups Pandora sælges. Hun skal bruges til avl.